Dine oplysninger

Hvordan kan vi vende tilbage til dig?

Dit navn*

Din e-mail*

Vælg modtager?

Hvordan kan vi hjælpe?

Skriv dit spørgsmål eller kommentar, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Dit spørgsmål/kommentar*

Booking/Golfbox

Brugernavn:
Password:

Har du et login til Golfbox, kan du logge ind i vinduet her.

Når du logger ud igen, vender du automatisk tilbage til hjemmesiden her.

Greenkeeperne

Erik Groth

Erik Groth-Andersen

Nu er jeg et stykke inde i mit andet år som chefgreenkeeper og jeg kunne godt tænke mig at dele nogle af de overvejelser, frustrationer, bekymringer og mest af alt glæder, som jeg hele tiden render ind i. Men det må ind til videre nøjes med at være en teaser, i denne omgang må I nøjes med lidt informationer om, hvordan det går ude på banen.

Vi er gået fra at banen var mere våd end nogensinde i foråret til at vi nu oplever en sjælden tør tid. Det giver visse udfordringer til vandingsanlægget der kører hver nat på greens. Teestederne er vi nødt til at vande om dagen. Greens er i øjeblikket temmelig faste på grund af tørken. Det betyder at banen spiller noget anderledes end i en normal dansk sommer og sådan er det med golfbaner, de spiller aldrig på samme måde to dage eller somre i træk.

Vi har benyttet det fine sommervejr til at slå det meste af højroughen ned. Visuelt er det selvfølgelig ikke så smukt som når græsset står og bølger i vinden, men vi håber til gengæld at det er sjovere at spille golf på en bane uden for meget højrough. Hvis tiden tillader det vil vi forsøge i de greennære områder at få revet afklippet sammen og kørt det væk.

Vi havde i starten af maj lejet en træflytningsmaskine for at flytte nogle træer fra beplantningerne til nogle mere hensigtmæssige placeringer. Udover at vi får en visuelt mere smuk bane, hvor træerne får mere plads til at udvikle en krone, bliver banen lidt lettere at passe og mulighederne for at spille sin bold fremad hvis man er havnet mellem træerne øges. Men desværre var det stadig for vådt til at vi kunne flytte så mange træer som vi havde håbet, fordi maskinen viste sig at være større og tungere end den vi tidligere har lejet. Derfor håber vi på en periode til vinter med barfrost så vi kan få flyttet rundt på lidt flere træer. Vi tilstræber til stadighed at skabe en bane hvor hvert hul er et “rum” for sig selv. Disse rum kan skabes ved hjælp af træer, men træerne må ikke stå så tæt at det er for svært at passe. I øjeblikket kører vores semiroughklipper uafbrudt fra mandag, hvor vi møder klokken seks, til vi går hjem fredag eftermiddag og denne tidsrøver vil vi gerne have nedbragt en smule. Derfor tynder vi stadig ud i beplantningerne, en proces der har været igang i mange år og vil fortsætte i mange år endnu.

Teestedet på hul tre er snart klar til at vi kan lægge rullegræs. Vi afventer kun lidt mere regnfuldt vejr for planen er i samme omgang at lægge rullegræs i området nær herretee på hul 1.

Vi har ændret klipningen på hul 10 og 13. På hul 10 for at der fra herretee er en mere “rimelig” afstand fra tee til fairway. På hul 13 har vi trukket fairway mere til venstre, i forsøget på at få hullet til også at ligne et dogleg venstre. Til vinter håber vi på at kunne flytte nogle træer fra venstre semirough  til højre semirough. I den kommende tid vil der blive ændret i klipningen på yderligere et par huller.

Sluttelig skal jeg opfordre alle spillere til at tage hensyn til greenkeeperne ude på banen. Som altid gælder reglen om enten at vente på at greenkeeperen er væk, eller at vente på at han vinker frem. Man må kun slå til sin bold hvis et af disse forhold er opfyldt.

Som altid glæder vi os til at se jer derude.

Erik Groth-Andersen

Chefgreenkeeper

Nivå Golf