Dine oplysninger

Hvordan kan vi vende tilbage til dig?

Dit navn*

Din e-mail*

Vælg modtager?

Hvordan kan vi hjælpe?

Skriv dit spørgsmål eller kommentar, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Dit spørgsmål/kommentar*

Please leave this field empty.

Booking/Golfbox

Brugernavn:
Password:

Har du et login til Golfbox, kan du logge ind i vinduet her.

Når du logger ud igen, vender du automatisk tilbage til hjemmesiden her.
Share on Facebook

Golfens Dag

Mød dit livs kærlighed d. 30 april.

Hvor længe er det siden, at du gik hen og blev godt og grundigt forelsket? Og kunne du tænke dig at prøve det igen – sådan helt uden fare for utroskab og ægteskabelige kriser? Så læs med her.
Golf er en livslang kærlighed og det er aldrig for sent at komme igang.

Søndag den 30. april er der mulighed for at få stillet nysgerrigheden. For hvad er golf egentlig for en størrelse? Er det god motion og er det nemt at komme i gang?
Det kan godt være, at du går hen og bliver lidt sur og overvejer at slå op, når den lille bold ikke vil, som du vil. Men når du først får det lært, er det faktisk ikke særlig svært – at blive lidt lun på det der golf.

Så kom ud og spil med søndag 30. april, når Nivå Golf holder åbent hus for alle, der har lyst til at udforske golfspillet. Kom forbi til en uforpligtende introduktion til golfspillet og prøv kræfter med køller, jern og bold. Få en snak med nogle af de mennesker, som allerede har forelsket sig i golfsporten – og find ud af, om det kunne være noget for dig.

Nivå Golf holder åbent hus for alle, der nærer den mindste interesse for at prøve kræfter med golfsporten. Kom forbi, og få en uforpligtende introduktion til, hvad golf er, og prøv kræfter med driver, jern og putter. I løbet af dagen er der chance for at opleve begejstringen, når du rammer den lille hvide bold.

Alle der møder op vil starte på driving range. Hvor der vil være registrering og velkomst. På driving range bliver man introduceret til golf, og man får instruktioner i hvordan man rammer den lille kugle.

Efter man har været på driving range, kan man tage ned til klubhuset, hvor der vil være konkurrencer. Der vil være en puttekonkurrence på putting green, samt en konkurrence på vores dejlige Par3 bane. Der vil være mulighed for at vinde greenfee vouchers til Toftegårds banen.

Alle deltagere på Golfens Dag vil få tilbudt 2 forskellige prøvemedlemskaber.

Få et gratis medlemskab af Par 3 banen i 1 måned!

Få et prøvemedlemskab til Toftegård til ½ pris!

Bliv medlem på Toftegård i måneder, og betal kun for 1. Dette medlemskab er allerede betalt tilbage ved 2. runde.

Man vil få mulighed for at spille Par3 banen samt leje udstyr.

I anledning af Golfens Dag, har restauranten lavet et godt tilbud. For både børn og voksene.

Som afslutning vil der være en præmieoverrækkelse for deltagerene i konkurrencerne. Der vil være præmie til de 3 bedste i hver konkurrence. Præmien vil være 2 stk. greenfee vouchers til Toftegårdsbanen.

Tidsplan

10.00-13.30       Registrering, velkomst og instruktion på driving range

10.30-13.30       Konkurrence på putting green

10.30-13.30       Konkurrence på Par 3 bane

11.00-13.10       Mulighed for spil på Toftegård banen (For de øvede)

14.00                    Præmieoverrækkelse.

 

Vi glæder os til at byde alle velkommen til Golfens Dag 2017

Klik på billede for stor visning

Tak for sidst til Golfens Dag i Nivå Golf

Her kan du se fotos fra dagens begivenheder: Golfens Dag Galleri

Tilmeld dig Golfens Dag her

Tilmeld dig Golfens Dag i Nivå Golf nu og “hop køen over” ved registreringen.

Det er muligt at tilmelde op til 4 personer adgangen.

Klik på link for tilmelding til Golfens Dag.

https://goo.gl/forms/stD7BcgLAwtE0Idj2