Dine oplysninger

Hvordan kan vi vende tilbage til dig?

Dit navn*

Din e-mail*

Vælg modtager?

Hvordan kan vi hjælpe?

Skriv dit spørgsmål eller kommentar, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Dit spørgsmål/kommentar*

Please leave this field empty.

Booking/Golfbox

Brugernavn:
Password:

Har du et login til Golfbox, kan du logge ind i vinduet her.

Når du logger ud igen, vender du automatisk tilbage til hjemmesiden her.
Share on Facebook

Banebeskrivelse

18 hullers sløjfen har undergået en stor forvandling, og kan med rette få kælenavnet den Grimme Ælling. Hvis det er mere end 5 år siden at man har spillet, er den næsten ugenkendelig. Design er strammet op og finish er løftet flere niveauer, med hurtige små drilske greens, smalle fairways og nye søer, samt ændret beplantning og nye bunkers. Den er ikke Danmarks længste, men man skal kende sine længder og holde bolden i spil.

 

Hul for hul, ifølge Pro Robin Lundskær

Hul 1

Dejligt åbningshul, pas på bunkeren op ad højre side, i venstre vind må afstanden ikke undervurderes. Stor green beskyttet af 2 bunkers i forkant. Når pinden er placeret i bagkanten, så vær sikker på længden, da green hælder en del fra midt til bagkant.

Hul 2

Kort par 4, der kan nås af de længst slående. I landingsområdet, bag skyggen af bakken, løber der en å halvt ud i fairway. Hvis man ikke kan flyve bolden over 190 meter, i dage med modvind, gør man klogt i at lægge op. Fra kanten af åen har man et kort jern til midten af green. Green hælder meget fra bagkant til forkant. Pas på bunkers i starten af green, som gør åbningen smal.

Hul 3

Et rigtigt svært par 5. Det er ikke et langt hul, men meget smalt. Røde pæle ned langs højre side, og hvide pæle hele vejen ned af venstre side mod hul 2. Landingsområdet skæres midt over af en å på tværs og birketræerne presser ind fra venstre. Det frister til at tage driveren op, men det kræver et langt og præcist drive. Mange gør klogt i at slå et 4-5 jern. Derfra slår man videre med et jern, så man slår med en wedge ind. Til en meget kuperet green som løber fra bagkant til forkant, igen 2 store bunkers placeret i starten af green. Hold dig væk fra den højre bunker, da dette slag er svært til alle placeringer af pinden. Selvom hullet er et kort par 5, er en par på dette hul en god score.

Hul 4

Et smalt kort par 5 hul. Tee slaget er blindt, med hvide pæle hele vejen ned af højre side, fra tee til green. Sigte punktet i udslaget er lige venstre om dame teestedet. Der ligger en stor fairway bunker i højre side, oppe på toppen i landingsområdet. Fairwayen skråner fra højre mod venstre, ned mod søen. Den sidste del af hullet går op af bakke og flader ud ind mod green. Lidt foran green ligger en bunker. Vær sikker på din afstand til pinden, da alt efter hvor man ligger, ikke kan se bunden af pinden. Bag green falder det kraftigt væk, dog noget beskyttet af flere små bakker.

Hul 5

Kort par 4 hul. Hvide pæle hele vejen op ad højre side. Lille dogleg fra venstre mod højre. Pas på søen i venstre side, som kun kan skimtes fra teestedet. Hvis man ønsker at gå efter greenen, skal man sigte lige mod det højeste grantræ i højre side. Hvis der skal spilles sikkert, slå et jern fra tee og slå med et kort jern til midt green. Pas på bunkeren i venstre side af green, samt søen bag green.

Hul 6

Drilsk par 4 hul, hvor drivet er altafgørende. Der er granskov ned langs højre side og birkelund i venstre side, og man har ca. 20 meter fairway at lande på. Prøver man at flyve bolden hen over det hele, skal der sendes et stort drive afsted. Anden slaget er ind til en green, hvor man ikke kan se bunden af pinden. Det er en kuperet green, hvor der er placeret 2 store knolde på green. En stor bunker både i højre og venstre side af green.

Hul 7

Sjovt kort par 4 hul. Vil man flyve over søen, kraver et stabilt slag med en god længde ellers lægges der op langs højre side. Anden slaget er svært, da det er svært at finde afstanden. Det går meget stejlt op mod green, så valg af jern er vigtigt. En stor bunker i højre forkant, som skal udgås, samt en bunker bag green. Der er hvide pæle ned langs venstre side. Tag en par her og gå smilende videre.

Hul 8

Nivå’s signatur hul er dette par 3. Man står højt oppe og kigger på en green i to niveauer, som er beskyttet af en sø, hvor forkant af green går helt ud til palisade væggen i søen. Et nedad bakke put skal undgås. Husk at have højdeforskellen med, når du vælge jern til dette slag.

Hul 9

Igen et svært drive. Granskov ned langs både højre og venstre side. Fairway skæres over af en å som går ud i søen. Man kan ikke se green fra teestedet, som er et dogleg til højre. Prøver man at slå over søen, bliver det meget smalt, bolden skal flyve 180 meter for at være fri af søen, men husk at slå den op ad venstre side, da man ellers ender i skoven i højre. Der løber hvide pæle ned langs venstre side. Man kan ikke se bunden af pinden i anden slaget, pas på bunkerne i forkant af højre og venstre side.

Hul 10

Banens længste par 5 hul på over 500 meter. Bedste vinkel til anden slaget er at placere drivet ned langs højre side. Anden slaget er blindt, og der er placeret en bunker i midten af fairway på toppen af bakken. Første gang man spiller banen, er det en god ide, at gå frem, og se hvor du vil slå hen. 3 slaget er et smukt slag, hvor der skal slås over søen, ind til en flad green. Hvis man lander venstre om green er der stor risiko for at gå i vandet.

Hul 11

Langt par 3 hul med out of bounds langs venstre side, samt et stykke bag green. Lille green som er beskyttet af en bunker i venstre forkant. Sigt efter højre side af green, da bunkerslaget er svært. Green er drilsk med let fald fra højre mod venstre. En par er en rigtig god score på dette hul.

Hul 12

Kort par 4 hul. Hvide pæle langs venstre side. Blindt drive men et stort landingsområde. Sigtepunktet  direkte mellem de to solitære træer på toppen af bakken, på hver sin side af fairway. Anden slaget er ned af bakke. Dette er den sværeste green at ramme. Greenen er meget kuperet med et stort fald fra midten og ned mod venstre bagkant. Greenen er beskyttet af to store bunkers i højre og venstre forkant. Man gør klogt i at kende afstanden og sigte efter midten af green.

Hul 13

Et kort par 4 hul. Man kan gå direkte efter green, hvis man kan flyve bolden på den gode side af 200 meter, ellers følger man fairway der er dybere end det syner. Herfra et kort jern ind i anden slaget. Igen en svær skrånende green, der hælder fra venstre mod højre hvor det flader væk hele vejen rundt. Hele forkanten er dækket af bunkers, som er meget dybe.

Hul 14

Svært par 3 hul, hvor længden er afgørende. Kort før green er der placeret et træ, så man skal have et våben frem, som giver noget højde. Greenen falder fra højre mod venstre. Hele venstre side af green er dækket af en stor bunker, samt en gemt bunker i højre bagkant.

Hul 15

God chance for en par eller birdie. Hvide pæle langs højre side, som stopper efter 200 meter. Man kan skimte søen fra teestedet, at der er placeret i venstre side af fairway, midt i landingsområdet. Rammer man fairway har man et rimeligt nemt slag til en green i 2 niveauer. Greenen er beskyttet af bunkers i højre og venstre forkant.

Hul 16

Banens korteste par 4 hul, 245 meter. Der ligger en sø langs højre side. Prøver man at slå efter greenen, skal man flyve bolden 220 meter for at nå green, ellers slår man op af højre side af fairway. Der er en stor beplantning kort af green, samt en stor bred bunker i venstre forkant. En rimelig nem green, dog falder terrænet væk fra green hele vejen rundt.

Hul 17

Igen et smukt par 3 hul. To stensætninger kort af green, samt en stor green bunker i venstre forkant. Det er en stor bred green, med jævnt fald. Vær igen opmærksom på højdeforskellen og vinden ved valg af jern.

Hul 18

Fra teestedet kan man se green og alt efter valg af udslag er landingsområdet blindt. Blind ude i højre side er der en fairwaybunker. Søen går langt ind i fairway og opfanger mange bolde, som løber ud af fairway. Prøver man at gå efter green, skal man flyve bolden 225 meter for at komme over vandet. Green er tallerken formet, hvor alt falder væk fra midten. Store bunkers i højre og venstre forkant samt en gemt bunker i bagkant, det anbefales ikke at lande i denne, da det er et svært slag. Bag green er der hvide pæle.